Produktet er nu i din varekurven
05 okt 2022
Tegneserietegning er en slags visuel fortælling, hvor der ikke findes noget rigtigt eller forkert. Du kan udvikle din personlige tegne- og fortællerstil ud fra dine interesser og forudsætninger. Det vigtige er, at du som kunstner kan formidle en pointe eller historie via billeder og tekster.
At tegne tegneserier er ofte at skabe en karikatur af en begivenhed eller en person, hvor forskellige karaktertræk eller handlinger forstærkes. Tegneserien placerer sig mellem litteraturen og billedkunsten ved at skabe en kombination af begge. Der findes forskellige stilarter – og vi gennemgår de mest almindeligt forekomne hér.
Manga
Manga er det japanske begreb for tegneserier. Udenfor Japan bruges det oftest til at betegne den japanske tegneseriestil, der er karakteriseret ved store øjne og en lille næse, mund og hage. Nogle gange bruges udtrykket også til at beskrive alle slags japanske tegneserier, uanset stil. Manga er egentlig ikke en genre, men et begreb.
Anime
Anime bruges nogle gange lidt forkert om japanske tegneserier. Egentlig er det et japansk ord, der beskriver alle animerede film. Udenfor Japan bruges anime til at beskrive japanske tegnefilm.
Realistisk
Den realistiske tegneseriestil er kendetegnet ved at tegneren bruger virkelighedstro proportioner og korrekt anatomi.
Humoristisk
I en humoristisk tegnerstil får karaktererne oftest overdrevne træk, der er mere karikaturlignende og derfor har en latterliggørende effekt. Denne bruges ofte i politiske og sociale satiretegninger.
Ligne Claire eller den rene linje
Ligne Claire er en betegnelse for den rene tegneseriestil, der var typisk for mange tegneserier i Belgien og Frankrig. Hergés Tintin er et godt eksempel på denne stil. Den kendetegnes af rene, tynde linjer, ingen eller meget få skygger, ingen skraveringer, men tydelige billede- og sidelayouter, der fremhæver historien. Dagens tegnere bruger ofte den rene linje som en ironisk kontrast til en tegneseries mørkere tema.
Den atomiske stil
En undergenre til Ligne Claire, hvor tegnerne i løbet af 1980’erne tegnede i en nostalgisk 1950’er-inspireret retrostil.
Marcinelle-skolen
Marcinelle-skolen anses som modstykket til Ligne Claire og den belgiske tegneseriestil. Selv om stil er påvirket af Hergés rene linje, arbejder tegneren mere med ekspressive, sorte skygger, bevægelse og mere dynamiske billedkompositioner. Jije anses for at være en af Marcinelles grundlæggere, og Le Journal de Spirou er den antologi-tegneserie, der forbindes mest med denne stil.
Redaktionel tegneserie
En redaktionel tegneserie kan bestå af én eller flere billedserier. De er baserede på humor, karikaturer eller politisk satire.
Lav din egen tegneserie
Som ved alt andet kræver det lidt øvelse at blive god til at tegne. Vi har lavet en oversigt over de bedste tip for at komme godt i gang med at tegne.
1.Tegn det, du synes er sjovt. Det kan inspirere dig til at finde din egen udtryksform.
2. Kig på tegnefilm, eller læs tegneserier. Se, hvordan andre tegner eller fortæller en historie.
3. Hav blok og blyant parat, så du kan skrive idéer og tanker ned, når de dukker op.
4. Øv dig i at tegne forskellige stilarter, fx croquis til hurtige øjebliksskitser.
5. Forsøg at efterligne andre tegneserietegnere, der en stil, du kan lide. Giv dig tid til at finde din egen udtryksform.
6. Gem sjove tekster, meningsudvekslinger og andet, der kan passe til den slags tegneserie, du vil tegne og basere dine tegneserier på.
Når du skal farvelægge din tegneserie, er det en god idé at bruge tuschpenne eller markers, der er beregnede til tegneserietegning. De efterlader nemlig næsten ingen tuschstreger. Vælg mellem sprit- og vandbaserede markers.
Copic – alkoholbaserede markers med udskiftelige spidser, twin tip, med en smal penselspids i den ene ende og en skråtskåret mejselspids i den anden.
Koi – vandbaserede tuscher med penselspids fra Pigma.
Panduro Colour Marker – alkoholbaserede markers med udskiftelige spidser, twin tip, med en smal penselspids i den ene ende og en skråtskåret mejselspids i den anden.
Promarker – alkoholbaserede markers med twin tip, med en smal spids i den ene ende og en mejselspids eller penselspids i den anden, fra Winsor & Newton.
Tegnetuscher/Drawing Pens/Fineliner – sorte tuschpenne til konturer, linjer og skraveringer. Faber-Castell, Pigma, Uni Pin, Panduro og Copic har alle fineliners, der er velegnede til tegneserier.
Vælg et glat og blødt papir med en gramvægt på over 250, så tuscherne ikke opløser eller ødelægger papiret. Vælg papir, der er ”bleedproof”, hvilket betyder, at farverne ikke flyder ud og at blæk eller farve ikke siver igennem papiret til underliggende ark. Kreatima og Panduro Colour Marker har markerblokke, der er særligt velegnede til markers. Det gælder også Sakura, Promarker, Canson og en række andre mærker, der har markerblokke, som du finder i vores online-butik.
Manuskript
En hurtig skitse med et par stregtegninger, der nedfælder din idé på papiret. Når du har bearbejdet handlingen og udtrykkene, begynder du at tegne mere detaljeret.
Skravering
Parallelle linjer, der skaber skygger eller dybde i tegningen.
Panel
En tegning af sidens layout, kan bestå af et eller flere paneler (også kaldet rammer eller bokse).
Ramme
Kanten rundt om panelerne ramme.
Gutter
Mellemrummet mellem to paneler.
Stribe
En række paneler.
Splash
En stor helsidesillustration, der introducerer fortællingen og vækker opmærksomhed.
Spread
En et billede, der fylder to sider (et opslag).
Taleboble
Den boble, der indeholder figurernes dialog, eller en tankeboble, der viser, hvad de tænker.
Følelser
Følelser må gerne overdrives, så der ikke er nogen tvivl om, hvad figurerne tænker og føler.
Lydeffekter
Lydeffekter vises med bobler og imiterer lyde.
Markeringer
Bruges til at antyde bevægelse. Det kan være fartstreger, noder, zzz eller solstråler.
