Interviews & reportager
03 aug 2024
03 aug 2024
Tags: Kunstnere, Svensk kunst, Akvarelfarver, Tempera, Interviews
Hvis du har besøgt en workshop hos Kreatima Stockholm, er du måske stødt på de smukke værker af akvarel- og æggeolietemperakunstneren Lina Burman. Hun er kunstneren, der har samlet både inspiration og erfaring fra et liv i Mexico, men som nu nyder at være tilbage til sine oprindelige rødder – dejlige Sverige. Her fortæller hun om sin særlige tilknytning til naturen, hvordan træmotiverne kommer til live og forklarer, hvorfor kunsten skal indtage en plads i den moderne verden.
Kunstneren Lina Burman er født og opvokset i Umeå, men har også tilknytning til den smukke Innansjön, som ligger uden for Burträsk i Norrland. Der har hendes familie en gård, der har været i familien siden 1600-tallet. Under Linas opvækst tilbragte hun mange somre ved søen og gården, som hun i dag identificerer som noget, der lagde grunden til hendes fremtidige kunstneriske kreativitet. Ved søen plantede hendes oldefar, som var skolelærer, birketræer sammen med sine skoleelever. Dette er i dag Europas længste birkeallé, og træerne kan på mange måder symbolisere Linas fremtidige kunstnerskab. Hvor hun end boede, var birketræerne og de mange træer konstant til stede i Linas malerier og blev et symbol på hendes længsel efter hjem, efter rødder og efter nærhed.
Som ung havde Lina bogstaveligt talt altid meget kunst omkring hende, da hendes far interesserede sig for kunst, og fra tid til anden malede en kunstnerven i stuen. Der hang al slags kunst på hjemmets vægge, og Lina mener, at dette kreative og billedrige miljø har betydet meget for hende. Selv hendes mor opfordrede hende til at være kreativ med tusch og alverdens akvarelfarver – og ønskede sig altid en tegning i fødselsdagsgave.
Det er derfor ikke så mærkeligt, at Lina valgte kunstvejen. Som 18-årig tog hun en kunstuddannelse på en folkehøjskole, og der opstod ideen om faktisk at blive kunstner. Forskellige omstændigheder i livet førte Lina over Atlanten og til Mexico City, hvor hun begyndte på kunstakademiet og til sidst stiftede familie og en stabil tilværelse. Her uddannede hun sig også til kok, for at kunne klare sig, hvis hun ikke kunne leve af kunsten.
Hun har været tilbage i det smukke Sverige i 10 år og har i dag sit atelier i en gammel ombygget fragtpram. Den ligger selvfølgelig tæt på både vand og skov – det er der hun føler sig allermest hjemme. Hun maler på fuld tid og åbner gerne sit atelier op og udstiller sine malerier, og har ofte besøg af nysgerrige turister i området i sommermånederne. Udover at male laver hun også smykker i jern, sølv og tintrådsarmbånd.
Lina kan lide at arbejde med akvarelfarver og æggeolietempera. Fordi begge teknikker er vandbaserede og også meget ens i pigmenter, giver de magiske resultater på lærredet. Til temperaen vælger hun et temperagrundet lærred, som er absorberende og dermed lader pigmenterne flyde frit.
Når hun maler med akvarelfarver, arbejder hun gerne med pigment i kunstnerkvalitet, for eksempel fra Schmincke eller Sennelier. Skal det være færdig akvarelfarve, bliver det i stedet i en tube fra Winsor & Newton. Selv når det kommer til akvarelpapir, er udvalget vigtigt, da hun foretrækker Arches eller Saunders 300g. Tilbehør og værktøj er også nøje udvalgt, og hun sørger altid for at have brede syntetiske modlere derhjemme samt akvarelpensler, der kan holde på meget vand og har en fin spids.
Når hun maler større malerier, er motiverne ofte smukke træer eller rislende vand. For hende er træer sjælfulde – hvert træ er unikt. I sin tid i Mexico boede hun i nærheden af en eukalyptusskov, der blev et naturligt sted at gå tur med hunden. Selv tilbage i Sverige sørger hun for at tage ud i skoven for at samle inspiration. Nogle gange tager hun billeder, men for det meste maler hun f.eks. træer eller vand efter hukommelsen. Lina holder også meget af at male efter en levende model. Der er noget spændende over nærværet og energien, som opstår i tidsbegrænsningen, personen og rummet.
Et andet yndlingsmotiv er vand, da hun mener, at de mange refleksioner og forbindelser til det underbevidste er håndgribelige. Hun kan også godt lide at male heste – at sidde i hestefolden og male hestecroquis er en tilbagevendende sommerfornøjelse for Lina. Fra tid til anden maler hun også ud fra ældre fotografier af sine børn, da de var små, som en slags terapi og længsel efter en svunden og kærlig tid. Som mange andre kunstnere bliver det også til en del selvportrætter.
"Du har altid dig selv (at male)" – et af Linas mange motiver, selvportrættet.
Når ideen er på plads, uanset om det er efter hukommelsen, et fotografi eller en levende model, begynder Lina at finde sine farvenuancer frem. Når hun skal male med æggeolietempera, foretrækker hun at blande pigmenterne direkte på lærredet, f.eks. ved at kombinere gul og blå for at få en grøn farve. Hun placerer lærredet på gulvet og bruger brede modlere til at stryge abstrakte motiver frem og se, hvor motivet tager hende hen. Nogle gange er det tydeligt, hvad det bliver, og nogle gange slet ikke. Lina beskriver hele maleprocessen som noget, der bevæger sig mod kontrol, og at det nogle gange føles som at lægge et puslespil.
En dag for et par år siden kontaktede den daværende butikschef i Kreatima Stockholm Lina for at høre, om hun var interesseret i at holde en workshop i butikken. I butikken i Stockholm er der en opslagstavle, hvor håbefulde kunstnere og andre kreatører kan markedsføre deres værker – og det var der, Lina blev opdaget. Siden har Lina afholdt flere kreative workshops og desuden arbejdet deltid i butikken. Derudover har besøgende også kunnet se hendes kunst, da hendes malerier er blevet vist under en pop up-udstilling og i butiksvinduet.
I dag er kunst ekstremt vigtigt, især når samfundet bliver mere og mere segregeret og polariseret, mener Lina. Hun beskriver kunsten som et fælles rum, hvor vi kan udtrykke vores unikke sprog og identitet. Kunst og kreativitet skal simpelthen blive meget vigtigere i en verden, der står over for materialisme, miljøødelæggelse og en generelt kaotisk verden.
Afslutningsvis vil Lina gerne give nogle tips med på vejen til dem, der måske lige nu kæmper med at udtrykke deres kreativitet. Giv det lidt tid, energi og find energien dybt inde i dig selv. Lav dine ting uden at sammenligne dig selv med alle andre. Så bliver det sjovt – og det er det vigtigste!