En supersød musefamilie som indpakning. SÅDAN GØR DU: Pak gaven ind i hvidt papir. Klip hjørner ud af rosa papir, og brug dem som næser. Lav en skabelon til ørerne ved at folde et stykke papir på midten og klippe en halv dråbeform. Klip endnu en skabelon ud i samme form, bare lidt mindre. Brug skabelonerne til at klippe ørerne ud i rosa og mørk rosa papir. Lim det lille ørestykke i mørk rosa fast på det store rosa stykke, fold/form forsigtigt, og lim, så du får et øre som vist på billedet. Hold delene sammen, indtil limen er tør, og lim derefter ørerne fast på pakken. Lav musehalerne ved at klippe en spiral, der starter i ca. 2 cm bredde og bliver smallere. Tegn knurhår på, og lim derefter øjnene og halen fast.
9 af 9 produkter
Nu vises alle!