Har du fået en plet på din skjorte, bluse eller trøje? Tryl pletter og misfarvninger væk med tekstilfarve. Prøv at farve med smeltende is eller ice-dye, som det kaldes. Til dette projekt skal du bruge en plastflaske og selvfølgelig masser af is.
Klip bunden af en stor plastflaske. Lav derefter to små huller oppe ved kanten, og træk en snor igennem hullerne, som du kan hænge flasken op i.
Saml en del af stoffet øverst på tøjet i et stramt bundt med elastikker omkring.
Skru proppen af, og tryk stofbundtet ind i flaskens lille åbning, så det sidder godt fast. Lad resten af stoffet hænge ned uden for flasken.
Hæld masser af isstykker i flasken helt op til kanten. Hæng så flasken med stoffet hængende over en stor plastbakke eller balje, som du ikke er øm over, så isen, der smelter, samles op der.
Hæld Fabric Watercolour-tekstilfarve i forskellige farver, gerne lidt ad gangen. En del farve vil løbe lige igennem og skabe skarpe farvestreger på tøjet, og nogle farver vil farve stoffet langsomt, efterhånden som isen smelter. Lad det hele hænge, til al is er smeltet. Lad tøjet tørre.
Fiksér farven med strygejern indstillet på bomuld uden damp i 5 minutter.
Tip! Du kan også fiksere farven i ovnen på 150 °C i 5 minutter, men så må stoffet ikke have knapper, elastikker eller detaljer, som ikke kan tåle så høj temperatur. Når du fikserer i ovn, er det vigtigt at sikre, at stoffet ikke ligger mod ovnens varmeelement.
Tøjet tåler derefter maskinvask ved maks. 40°C og skal stryges på vrangen. Vask tøjet separat de første gange efter farvningen.