Tegneskabeloner er en fin og nem løsning, når du vil lave enkle former og gentage dem masser af gange. Du vælger selv, om du vil skære eller klippe motivet ud. KORTET PÅ BILLEDET: Kortet er nemt at lave med forskellige sekskanter, der er klippet ud og monteret. Guldkortet måler 14,5x14,5 cm og det lilla kort 14x14 cm. Vi skar en sekskant ud og monterede den på et stykke dobbeltfoldet brunt hobbykarton (15x30 cm) med dobbeltklæbende tape og lim. Teksten stemplede vi med en clear stamp på et stykke hvidt hobbykarton.