Hvis du vil have et græskar, der holder længe, skal du lade være med at skære det. Så holder skallen sig intakt, og du kan dekorere ydersiden med et fint halloweenmotiv. Med Limitless Marker kan du male direkte på græskarret og lade kreativiteten tage over. Vil du male søde efterårsspøgelser, uhyggelige skeletter eller måske et snirklet blomstermønster?
Vask græskarret, og tør det af.
Tegn dit motiv direkte på græskarret med Limitless Marker. Mal et lag ad gangen, og lad farven tørre.
Når farven er tør, kan du stille græskarret udenfor, hvis du vil. Farven tåler regn og rusk!
Farven bliver permanent på sugende overflader, og du kan overmale mørke farver med en lysere pen.
Ryst pennen i 20 sekunder (hvis det er en helt ny pen), ellers er 4-5 sekunder nok. Sørg for, at proppen sidder godt fast, inden du begynder at ryste pennen. Ellers kan farven stænke.
Hvis det er første gang, du bruger pennen, skal du aktivere spidsen. Det gør du ved at trykke spidsen lige ned på et stykke papir. Tryk til, så spidsen føres 4-5 mm ind i pennekroppen. Så begynder spidsen at mættes med farve, hvilket kan tage op til 20 sekunder. Husk, at der kan komme en del farve under processen. Tør om nødvendigt spidsens sider af med køkkenrulle.
Opbevar pennene liggende og ikke i direkte sollys.