Du kan bruge Panduro Vintage Furniture Paint til at give møbler et fint, lidt slidt udseende. Farven giver en smukt kalket overflade, der også er meget modstandsdygtig over for ridser. SÅDAN GØR DU: Stolen skal være ren og tør, før den males. Hvis overfladen er blank, er det en god idé at slibe den let med en slibesvamp eller sandpapir. Det gør overfladen lidt ru, så farven binder bedre. Den slibeteknik, vi har brugt her, får den underliggende mørke farve til at træde frem efter maling. Hvis du ikke ved, om møblets farve er vandfast, bør du komme endnu et mørkt lag farve på, inden du maler slutfarven (hvis du vil slibe den mørke farve frem). Giv møblet en gang grundmaling, hvis det er nødvendigt. Lad det tørre i 2 timer, og mal derefter stolen i den farve, du ønsker. Mal 2 lag (lad det første lag tørre i 2 timer, inden du maler det næste). Lad det tørre helt. Slib let med et stykke groft sandpapir for at give møblet det slidte look. Farven er gennemhærdet efter 2 døgn.