Varekurv

Origami - lusefangere på billedet

DIY

by Panduro

Origami - lusefangere på billedet

Dette billede er lavet af 4 "lusefangere" - den slags, man lavede som barn. Lav 4 lusefangere, og monter dem i en ramme med dobbeltklæbende tape. Du kan få forskellige effekter ved at blande fx mønstre og papir. Mal først rammen (og lad den tørre). Denne ramme er malet med en grå sprayfarve. SÅDAN LAVER DU LUSEFANGERE: Fold papiret diagonalt fra hjørne til hjørne, fold det ud, og gør det samme med de andre hjørner, så du har et foldet kryds på papiret. Fold derefter alle 4 hjørner ind mod midten, så du får et mindre kvadrat. Vend papiret, så bagsiden vender opad. Fold derefter de 4 hjørner mod midten. Tape denne side, så fligene ikke åbnes. Vend igen, og fold fligene ud fra midten mod hjørnerne, så de bliver som vist på billedet. Som baggrund brugte jeg et hvidt scrapark (25x25 cm), men du kan selvfølgelig bruge den farve, du vil. Vi har et værktøjssæt med nogle redskaber, du skal bruge, når du folder papir.

Origami - lusefangere på billedet