Lav billederne sådan: Dæk bordet med plast for at beskytte det mod farvesprøjt. Læg en middagstallerken på lærredet. Sæt afdækningstape rundt om tallerkenen, tryk tapen fast, og fjern tallerkenen. Dæk resten af lærredet med afdækningstape og papir. Begynd med at spraye turkis og grønt på forskellige dele af cirklen. Spray forsigtigt med små sprøjt. Lad det tørre. Spray hvide og sorte accenter. Lad det tørre, træk afdækningstapen af, og fjern beskyttelsespapiret. Det kan ske, at en smule farve trænger ind under tapen, men det giver bare en yderligere effekt.