Du er logget ud – men vi har gemt din varekurv. Log ind igen og se indholdet i din varekurv.

Varekurv

Lav dine egne smykker

Design de smukkeste smykker. Et personligt smykke kan blive til en sød gave til din veninde, eller det perfekte tilbehør til din nye kjole! Og så er det både sjovt og afslappende at lave smykkerne selv. Vi guider dig igennem det hele – lige fra valget af perler og smykkedele til den tråd og de værktøjer, du skal bruge, så du nemt kan komme i gang med at designe og fremstille smykker og tilbehør. Start med at bestemme, hvilket slags smykke, du vil lave og fortsæt så med at vælge de materialer, du skal bruge.

Trin 1: Hvad vil du lave?

Et par øreringe, et ambånd, nogle ringe, eller måske en halskæde? Vi har samlet de teknikker og tip, du kan få glæde af, når du fremstiller smykker. Du finder alt fra materialer til færdige smykkesæt med det hele.

Ønsker du mere inspiration? Kig hér!

Trin 2: Vælg stil & tilbehør

Vil du fremstille et smykke af perler, ler eller makramé? Hér har vi samlet gode tip til valg af materialer og anvisninger til forskellige teknikker, og hvordan de virker.

Smykker med perler

Når du vælger perler, er det vigtigste naturligvis, at du kan lide perlernes form, farve og egenskaber. Husk også at vælge perler, der passer til det smykke, du skal lave – både med hensyn til materialer, størrelse og form. I Panduro finder du en masse rocaillesperler i forskellige farver og størrelser, fantastisk smukke, japanske glasperler fra Toho og Miyuki, voksperler, træperler, ferskvandsperler, halvædelstensperler og bogstavsperler.

Smykker af Fimo-ler

Det er sjovt at designe smykker af Fimo-ler. Leret ændrer ikke form under hærdningen og derfor kan du lave smykker i alle mulige udformninger. Lav blomster, grafiske elementer eller sjove figurer. Alt fra vedhæng til øreringe og charms til armbånd. Fimo er en polymerbaseret modellervoks, der hærdes i ovnen. Husk at lave huller til O-ringe eller kæder, før du hærder leret i ovnen. Det hærdede smykke kan lakeres med vandbaseret lak eller males med akrylfarve.

Smykker med makramé

Flet makramésmykker som øreringe, armbånd eller hårpynt. Variér stilen med forskellige slags tråd, som for eksempel læder-, nylon-, vokset bomuldssnøre eller bånd af imiteret russkind. Dit valg af perler afgør, om smykket bliver boho-chic eller klassisk elegant stil. Husk at hullet i perlerne skal passe til trådens tykkelse: klip tråden skråt af, og dup lidt lim på, så holder den bedre. Flet låsen i makramé, vælg en kliklås, eller lav et øje og en knude.

Smykker af UV-gelé med resin-look

Smykker med resin-look kan laves med UV Jewellery Maker. I startkittet medfølger alt fra UV-gelé til forme og UV-lampe samt materialer til dekoration. Prøv dig frem, og form små tørrede blomster, dekorative figurer eller print billeder af en speciel person og støb ind i en ramme. I sortimentet er der naturligvis også en flaske UV-gelé til refill, og fint småt tilbehør som er tilpasset det lille format.

Trin 3: Vælg tråd & smykkedele

Det er nu, du skal afgøre, hvad du vil lave. Vælg, hvilken tråd og hvilke smykkedele, der passer til dit projekt. Hvad kan du bedst lide?

At vælge tråd

Valget af tråd afhænger af, hvilket smykke og hvilken teknik, du vil benytte.

  • Perlevævning: Hér skal du bruge en tynd perle- eller nylontråd. Du kan også vælge en elastiktråd, hvis armbåndet ikke skal forsynes med en lås.
  • Nemme armbånd: Elastisk smykketråd findes betrukket med væv, eller gennemsigtig. Den er velegnet til hurtige og nemme armbånd, uden lås. Afslut med et overhåndsknob, så er armbåndet let at trække på håndleddet.
  • Trådbetrukket ring/skrive ord: Hér ska du bruge en smykketråd af metal. Bøj tråden med fingrene eller en tang.
  • Smykkewire: Til en flot, rund halskæde, der afsluttes med en lås anbefales kraftigere smykkewire af metal. Husk krympeperler til at fastgøre øjerne med.

At vælge smykkedele

Du skal vælge forskellige grundmaterialer afhængig af, om du vil lave øreringe, fingerringe, armbånd eller halskæder. Hos os finder du både enkle sølv- og guldfarvede grunddele og mere eksklusive smykkedele i 925 Sterling sølv eller forgyldte med 9 karat guld.

  • Øreringe: Vælg mellem ørebøjler, creolerringe og ørestikkere.
  • Armbånd & halskæder: Hvis du bruger elastiktråd, skal du ikke vælge grunddele.
  • Smykkelåse: Til smykkewire, smykketråd af metal eller væv af nylontråd skal der monteres en smykkelås og evt. krympeperler til at fastgøre låsen med.
  • Afslutningshylstre: De bruges til at montere flere tråde eller fx en kraftig lædersnor som flot afslutning på dit smykke. Låsen monteres i hylsterets anden ende.
  • O-ringe: De er helt uundværlige til de fleste smykker. De monteres i vedhæng, charms og får forskellige smykkedele til at sidde sammen.
  • Vedhæng og mellemdele: bruges til at give dine smykker et personligt præg.

Trin 4: Vælg nål & værktøj

Et smykke af perler, ler, UV-gelé eller måske makramé? Her fortæller vi mere om, hvilke redskaber du skal bruge til at skabe smykker.

Vælg nål

Når du har valgt teknik og tråd, skal du vælge nål.

  • Perlenål med elastisk øje: Den bedste nål til at trække perler på en elastiktråd med.
  • Tynd perlenål: Vil du væve med perletråd eller nylontråd? Brug tynde perlenåle, som du kan trække flere gange gennem den samme perle.
  • Smykkewire/smykketråd af metal: Hér behøver du ingen nål, det er lettere at bruge selve metaltråden.
  • Perlenål med buet spids: Bruges sammen med en Bead Spinner (perlesnurre). Hjælper dig med hurtigt at trække mange små perler på tråden.

Vælg det rette værktøj

Hvilke værktøjer, du skal bruge til dine smykker, afhænger af, hvad du vil lave.

  • Bidetang: Bruges til at knipse smykkewire, kæder eller smykketråd af metal over.
  • Rundtang: Den hjælper dig med at forme ringe af fx smykketråd eller -stave.
  • Fladtang: Med 2 fladtænger går det meget hurtigere. Tængerne bruges til at åbne O-ringe, uden at de mister formen samt montere smykkelåse og andre mellemdele.
  • Smykkelim: Bruges til at lime forskellige dele sammen. Du kan også forstærke en knude ved at duppe lidt smykkelim på.
  • Perlevæv: Brug en perlevæv til fx at væve armbånd.
  • Bead Spinner/perlesnurre: Bruges når man hurtigt vil trække mange perler på en tråd. Husk at bruge en perlenål med buet spids.
  • UV-lampe: bruges til at hærde UV-gelé så den stivner.

Gode råd om metaller i smykker

Eftersom smykker ofte kommer i berøring med huden, er det vigtigt, at deres indhold er kontrolleret og opfylder de gældende EU-krav. Det indebærer blandt andet, at vores smykkedele ikke overskrider grænseværdierne for nikkel, kadmium og bly. Når det drejer sig om nikkel, måler man, hvor meget der frigives, når smykket kommer i berøring med huden. Grænseværdierne er fastsat så den, der bærer smykket, ikke får allergiske reaktioner.

Færdige DIY-smykkesæt

Vi har mange færdige sæt, der indeholder det, du skal bruge til at fremstille et specifikt smykke. Tilføj smykketænger, og du er godt i gang med at lave dine egne smykker. Hér ser du nogle eksempler.

DIY-smykkesæt til børn

Vi har færdige smykkesæt, der er særligt udviklede til børn. Hér finder du også Magic Jewellery Maker med refill-gelé og støbeforme.

Trustpilot