Inspirationstips
Tillad os at inspirere dig
Inspirationstips
Tillad os at inspirere dig
MAT Pub er en fantastisk kunstnermaling, der er letflydende, ekstremt drøj og som dækker supergodt. Desuden fungere den både som kunstnermaling og indretningsmaling, den er lige god på malerlærreder som på betonvægge, og du kan både male med den inde og ude. Den egner sig til alle, kunstnere, nybegyndere, hobbymalere, Street artists, etc. Med denne maling er der næsten ingen grænser, og den er sjov at eksperimentere med. I dette billede er alt malet i hånden, også det der ligner et skabelonmotiv. Som et andet eksempel kan nævnes, at den er nem at lave "splasheffekter" med, hvor almindelig akrylmaling som regel er lidt for tyk i konsistensen. Prøv selv! P.S. Vi har mange lærreder i mange forskellige størrelser, men de helt store lærreder sælger vi kun i vores butikker.
At tegne croquis betyder hurtigt at skitsere en krops former ud fra en levende model i forskellige stillinger. Studer menneskekroppen, giv kreativiteten frit spil, og prøv at afbilde det, du ser. Prøv at fange kroppens udtryk og modellens bevægelser. Brug blyanter eller tegnekulsblyanter, som de også kaldes, med forskellige hårdhedsgrader for at få forskellig dybde i skitsen. Blyanter måles i en hårdhedsskala fra hård H til blød B. Jo højere tal før bogstavet, jo hårdere eller blødere er blyanten. En hård blyant giver lyse streger, og en blød blyant giver mørke streger. En blyant mærket 5H er for eksempel hårdere end 4H, og 6B er blødere end 5B. Brug knetgummi eller viskepen til at korrigere.
Øv dig i at tegne manga! Manga er det japanske ord for serier, og i Europa betyder det at tegne i japansk stil. Figurerne har ofte store øjne og lille mund. Manga er bedst at tegne med penne som Kol, som er vandbaserede, eller Pigma. Det unikke ved Pigmablæk er, at det er farveægte og ikke trænger igennem papiret. Hvis du først har fået manga ind under huden, kan det være svært at stoppe.
Promarker kan bruges til meget andet end tegninger. Hvad med at dekorere et par cool tekstilsko? Du skal bare male og lade dem tørre, så er de klar til brug. Skal ikke fikseres!
Linoleumssnit er en grafisk teknik, hvor man udskærer et mønster i linoleum, som derefter kan anvendes til at lave tryk på papir. Du kan trykke det samme motiv flere gange ved at genanvende den samme linoleumsplade. Bare husk at vaske pladen ren, når du er færdig med at trykke. Du kan vælge mellem at skære ud i Soft, som er en mere blød linoleumsplade, eller i Profi, der er lidt hårdere. Det, du skærer ud, er det, der vil være ufarvet, når du laver dit linoleumstryk. Du kan også udskære et helt motiv, altså udskære baggrunden for at lave en slags kliché til at trykke med.