Varekurv

Bestil julegaverne senest den 18/12 for levering inden jul 🚚 🎁
Batikfarvning af tøj

DIY

by Panduro

Batikfarvning af tøj

Forny dit gamle tøj med tekstilfarve og batik! Denne tyndtflydende tekstilfarve egner sig til hvidt og lyst bomuldstøj. Farven har et flot akvarellook og passer perfekt til at omfarve tøj med tie dye-teknik. Tie-dye er en slags batikteknik, hvor du binder snor omkring stoffet, inden du farver det, for at skabe et klassisk batikmønster. Så hvis du har fået en plet, som ikke kan fjernes, på et par shorts eller en trøje, skal du ikke kassere tøjet, men upcycle det og forvandle det med batik. Husk at beskytte arbejdsbordet og dit tøj, inden du begynder. Det farvede tøj tåler vask ved 40 °C. Vask det separat de første gange.

Batikfarvning af tøj

Sådan gør du

  • 1

    Beskyt bordet med plast, og brug engangshandsker.

  • 2

    Vask tøjet, før du går i gang.

  • 3

    Fugt tøjet.

  • 4

    Bind knuder på hver side af tøjet med en bomuldssnor. Jo hårdere du binder, desto hvidere bliver det i mønstret.

  • 5

    Dup farve på tøjet. Tryk knuderne til, så trænger lidt mere igennem.

  • 6

    Lad farven trække en time, inden du klipper snorene op. Lad det tørre.

  • 7

    Fikser farven med strygejern indstillet på bomuld i 5 minutter (uden damp) eller i ovnen ved 150 °C i 5 min. Kontroller, at stoffet ikke ligger mod ovnens varmeelement.