Varekurv

Lav en lampe i eget design af ler

DIY

by Panduro

Lav en lampe i eget design af ler

En flot lampe kan virkelig sætte stemningen i et helt rum! Med det lette og selvtørrende papirler Silkis kan du skabe en vidunderlig loftslampe med organiske og bølgende former. Lampen får næsten form som en smuk hvid blomst.

Vil du lave mere med ler?

Lav en lampe i eget design af ler

Sådan gør du

  • 1

    Du skal bruge cirka 3 pakker Silkis-papirler til en stor loftslampe som vist på billedet. Du skal også bruge en lampefatning, som du kan gå ud fra.

  • 2

    Beskyt det underlag, du skal arbejde på. Åbn så en pakke ler ad gangen, og ælt det lidt.

  • 3

    Rul leret ud, og lav et mærke i midten, hvor du skærer en cirkel ud efter målet på fatningen.

  • 4

    Lav mønstre i leret ved hjælp af lerværktøj. Træk fra midten og ud til kanterne. Løft forsigtigt leret, og gentag dette på den anden side.

  • 5

    Skær kanten til, som du vil have den. Gerne lidt ujævnt for at få en levende, organisk form.

  • 6

    Læg leret oven på undersiden af en skål med plast imellem. Pynt op med lidt langs kanterne under plasten, så leret får en bølgende form. Hullet skal ligge i midten af skålens underside.

  • 7

    Gentag trin 2 til 6 for at lave to lerplader mere. Lerpladerne skal kunne bygges oven på hinanden, så brug samme skål, så de passer sammen bagefter.

  • 8

    Lad leret tørre helt. Derefter kan du slibe kanterne med et stykke sandpapir, hvis det er nødvendigt.

  • 9

    Skru den lille fastgørelsesring på fatningen af, og træk så de tre tørre lerplader på, som du vil have dem. Her skal du justere lidt efterhånden for at få lampen til at hænge lige. Skru ringen på igen, så lerpladerne sidder fast.

  • 10

    Skru en lyskilde i, hæng blomsterlampen op, og nyd din smukke lyskilde.