Giv almindeligt husholdningsaffald nyt liv! Gamle konservesdåser og kartoner kan blive til skatte, når børnene går løs på dem med farve og pensel. Tilsammen kan I skabe abstrakt kunst, som både er sjov at lave og pynter på væggen bagefter.
Husk, at limpistolens spids og limen bliver meget varm, så det skal en voksen nok hjælpe med.
Saml gamle æggebakker, toiletruller, mælkekartoner, flasker, ispinde og andre sjove ting sammen.
Mal eller spraymal alt affaldet med hvid farve. Lad det tørre.
Lim alle tingene fast på et stort malerlærred med en limpistol.*
Dekorer billedet med akrylfarve i forskellige pastelnuancer.