Varekurv

Konkurrencevilkår for Kreatimas community – konkurrence november 2024

Sådan deltager du i konkurrencen

Mal, tegn eller skab på anden vis et værk ud fra temaet vinter. Lav et opslag under Konkurrencer på vores community, hvor du lægger et billede op af dit værk. Konkurrencen varer fra 01.11.2024 til og med 30.11.2024.

Oplysninger om arrangør og hvordan du deltager

Konkurrencen arrangeres af Panduro og løber i vores community fra 01.11.2024 til og med 30.11.2024. Ved at skrive en tekst/uploade dit billede til vores community accepterer du din deltagelse i konkurrencen og disse konkurrencevilkår. For at deltage i konkurrencen og indsende dit konkurrencebidrag, skal du være medlem af kundeklubben We are Panduro og have registreret en profil i vores community i den angivne konkurrenceperiode.
Hvis der kræves fotos for at deltage i konkurrencen, bekræfter du, at du selv har taget det billede, du bruger til at deltage i konkurrencen, og at du har alle rettigheder til billedet.  Desuden skal du have sikret dig, at eventuelle personer på billedet samtykker i, at billedet sendes til Panduro inden for rammerne af konkurrencen, og at billedet anvendes til de markedsføringsformål, der fremgår af disse konkurrencevilkår. Panduro kan forlange skriftlig dokumentation for dette med henblik på at sikre, at disse betingelser overholdes. Panduro forbeholder sig ret til at markere og diskvalificere billeder, som vurderes at være ulovlige eller på anden vis etisk eller moralsk upassende, samt billeder, som kan være genstand for rettighedskrænkelse eller som på anden måde er i strid med konkurrencevilkårene.

Regler

Du skal være fyldt 18 år og være bosat i Sverige, Norge, Danmark, Grønland eller Finland for at deltage i konkurrencen. Du må kun deltage i dit eget navn. Medarbejdere hos Panduro eller deres pårørende må ikke deltage i konkurrencen.

Præmie

Vinderen får et gavekort til Kreatima på 500 kroner.
Præmien kan ikke ombyttes til kontanter eller noget andet eller overdrages til andre. Præmien er personlig, og en eventuel skat af præmien betales af vinderen.

Kåring af vinder

Alle konkurrencebidrag, der er lagt op i vores community, bedømmes af en jury. Efter konkurrencens sidste dag udpeger juryen en (1) vinder baseret på konkurrencebidragenes idé og kreativitet. Vinderne vil blive annonceret på konkurrencesiden i vores community senest den 20.12.2024. Det er ikke muligt at klage over juryens beslutning. Vinderne får besked via e-mail og bliver bedt om at sende en adresse, hvortil præmien skal sendes. Som konkurrencedeltager er det dit ansvar, at dine kontaktoplysninger er korrekt udfyldt. Hvis vi ikke kan komme i kontakt med en annonceret vinder inden for 14 dage efter offentliggørelsen, bortfalder gevinsten, og der udpeges en anden vinder. Der bliver ikke udbetalt nogen kompensation til den først udpegede.

Retten til at anvende de indsendte konkurrencebidrag

Ved at lægge dit bidrag op i vores community og vælge at deltage i konkurrencen giver du Panduro Hobby AB i Sverige og Finland, Panduro Hobby AS i Norge og Panduro Hobby A/S i Danmark retten til frit at anvende konkurrencebidraget i alle de nævnte selskabers markedsføring i hele konkurrenceperioden og op til et år efter, at vinderen er blevet udpeget. Dette indebærer, at Panduro Hobby AB i Sverige og Finland, Panduro Hobby AS i Norge og Panduro Hobby A/S i Danmark frit kan anvende alle konkurrencebidragene uden begrænsning i omfang og territorium, dog kun inden for rammerne af de respektive selskabers normale aktiviteter og i overensstemmelse med lovgivningen og god forretningspraksis. Panduro Hobby AB i Sverige og Finland, Panduro Hobby AS i Norge og Panduro Hobby A/S i Danmark ejer således retten til frit at anvende alle indsendte konkurrencebidrag, helt eller delvist, i al administration vedrørende konkurrencen såvel som i markedsføringsøjemed i samtlige de kanaler/medier, selskaberne anvender såvel under konkurrencen som bagefter, herunder men ikke begrænset til annoncer i aviser og blade, tv, internet inklusive sociale medier som Facebook, Twitter, Instagram osv. Bemærk, at dette gælder, selvom du ikke er udpeget som vinder.

Retten til at bruge det vindende bidrag

Hvis du bliver udvalgt som vinder, overlader du rådighedsretten eksklusivt til Panduro Hobby AB i Sverige og Finland, Panduro Hobby AS i Norge og Panduro Hobby A/S i Danmark, som frit kan benytte dit vinderbidrag uden begrænsning i tid, omfang og territorium, dog kun inden for rammerne af deres normale aktiviteter og i overensstemmelse med lovgivningen og god forretningspraksis.

Øvrigt

Panduro har intet ansvar for eventuelle tekniske problemer i forbindelse med deltagelsen, som skyldes deltagerens computerudstyr, mobiltelefon, internetopkobling eller tilsvarende.

Håndtering af personoplysninger

Ved at deltage i konkurrencen samtykker du i, at Panduro må registrere og anvende de personoplysninger, du opgiver, såsom navn eller e-mailadresse til at administrere konkurrencen. Panduro vil kun benytte de oplysninger, du afgiver om dig selv for at deltage i konkurrencen, til at administrere konkurrencen. Personoplysningerne, bortset fra eventuelle uploadede billeder, hvor der forekommer personer, vil ikke blive anvendt til markedsføring. Af skattetekniske årsager og for at kontrollere alder skal vi også have oplyst vinderens personnummer og kontaktoplysninger. Du har ret til at få information fra Panduro om behandlingen af dine personoplysninger, og at fejlagtige oplysninger rettet af os. Al håndtering af personoplysninger sker i overensstemmelse med Panduros persondatapolitik. Alle spørgsmål vedrørende håndtering af personoplysninger eller ændring af fejlagtige oplysninger henvises til Panduros kundeservice.

Trykfejl og utilsigtede misforståelser

Panduro Hobby AB eller andre parter, som medvirker direkte eller indirekte i denne konkurrence, har intet ansvar for eventuelle trykfejl eller utilsigtede misforståelser i forbindelse med konkurrencen.

Ansvarlig for konkurrencen og dataansvarlig

Panduro Hobby AB
205 14 Malmö
Sverige
Telefon: +45 7015 0106
E-mail: customercare@kreatima.dk

Organisationsnummer: 556073-6356
Kontakt Kreatima Customer Care ved eventuelle spørgsmål.
Følg os på Instagram @kreatimaofficial og  på www.facebook.com/kreatima