Opnå det bedste resultat med det rigtige papir

”Det handler ikke så meget om farverne – det vigtigste er papiret” – er der nogle, der påstår. Og det er delvist sandt. Når du vælger, om du vil male med akvarelfarver, tegne med tusch eller lave croquistegninger, bliver resultatet allerbedst, hvis du har valgt det rette papir fra starten.
Men, hvad er ”det rigtige papir”? I denne guide kan du lære mere om betegnelser som overfladestruktur, gramvægt, og hvilket papir, der passer bedst til netop din kunst.

Hvad forstår man ved overfladestruktur og de andre benævnelser?

Grain eller korn

Papirets overfladestruktur kan også betegnes grain eller korn. Du er sikkert stødt på papir med fin, medium eller grov grain eller korn. Det er en betegnelse for papirets overfladestruktur. Et papir med fin til grov grain er altså ikke glat, men har en ru overflade.

Gramvægt
Papirets gramvægt er en betegnelse for, hvor meget en kvadratmeter af papiret vejer. Hvis et papir har en gramvægt på 300, betyder det, at en kvadratmeter af dette papir vejer 300 gram. Kraftig karton har oftest en gramvægt på 170–300, mens kopipapir har en gramvægt på ca. 80. Et kraftigt akvarelpapir kan have en gramvægt på op til 640.

Syrefrit papir
Et syrefrit papir er et papir med en neutral pH-værdi på 7,0 eller derover. Med et syrefrit papir undgår du, at papiret ældes, smuldrer eller bliver misfarvet. Vil du give dine malerier en optimal levetid, bør du vælge et syrefrit papir.

Koldpresset eller Varmpresset
De fleste af os tænker nok på en god olivenolie, når man hører betegnelsen koldprsset. Men, det er også en betegnelse, der bruges om papir – både varmpresset og koldpresset er egenskaber, der bør tages med i overvejelserne. Et koldpresset papir er blevet presset i kold tilstand, hvilket giver en grovere overfladestruktur, altså Grain eller Korn. Varmpresset papir er presset, mens det var varmt, og har en glat overflade. Varmpresset papir er velegnet til tegninger med fine detaljer, for eksempel.

Limning
Ved at tilsætte bindemiddel til papirmassen lukker man porerne og forhindrer farven i at trænge igennem papiret. Dette kaldes at lime papiret. De fleste akvarelpapirer overfladelimes for at mindske papirets sugeevne, hvilket giver papiret en uforlignelig styrke over for "udviskning", og gør farverne exceptionelle. Det er bindemidlet, der afgør papirets sugeevne. Når du vælger et limet papir til akvarelmaling, skal du starte med at fugte papiret, så det opsuger vandet, før du spænder det op på en træ- eller masonitplade.

Akvarel, akryl, olie og gouache
Disse teknikker kræver det rette papir. Vælg papir med høj gramvægt og en stor sugeevne, på mellem ca. 200 och 640g/m2. Papir med lavere gramvægt krøller let og kan gå i stykker, når du bruger farver med høj fugtighed. Maler du med akryl eller oliefarver, og ønsker en fornemmelse af malerlærred, bør du vælge et papir med grov overfladestruktur.

Skitsetegning, croquis og pastelkridt
Arbejder du med lette pennestrøg og skitsetegning? Så bør du vælge papir med en glat og fin overfladestruktur. Blandt skitseblokke og tegnepapir finder du normalt papir med en gramvægt på mellem 120 og 250g/m2.
Foretrækker du tegnekul og pastelkridt, er en skitseblok eller pastelblok mest velegnet. Mange foretrækker også at bruge en pastelblok til croquistegning for at arbejde med en grovere overfladestruktur.

Markere og tuschpenne
Blokke og papir til markere og tuschpenne er ofte blødningsfri, hvilket indebærer, at du ikke skal bekymre dig om at farven trænger igennem papiret, når du tegner. Det betyder også, at din streg forbliver knivskarp og du undgår, at papiret bobler op eller krøller.

Passer du ikke ind i nogen af kategorierne? Tag på rundtur blandt vores store udvalg af papirer og blokke – måske findes det, du søger, hér?