Varekurv

Lige nu: Fri fragt over 100 kr! Gælder ikke hjemmelevering ved køb over 100 kr!

I atelieret

03 jan 2023

Tegninger og illustrationer med Promarker

Winsor & Newtons Promarker er blevet mange tegneres favorittuschpenne på rekordtid. Med de dobbelte spidser kan man både tegne fine, tynde streger og farvelægge større felter. Derfor er tuschpennene yderst populære både blandt professionelle illustratorer og folk, der bare elsker at tegne. Farvenes høje kvalitet betyder, at de både kan findes hos store arkitektfirmaer og hjemme hos hobbytegneren, der endnu mest prøver sig frem.

W&Ns Promarker – hvor kunst møder videnskab

Bag Promarker-mærket finder vi det anerkendte Winsor & Newton, der blev grundlagt i 1832 i London af videnskabsmanden, William Winsor og kunstneren, Henry Newton. Sammen udviklede de to visionære englændere de første glycerinbaserede vandfarver, der skulle vise sig at revolutionere maleriets kunst. Et par år senere fik Winsor & Newton deres første kongelige bestilling – hvilket de stadig får, og derfor fortsat kan kalde sig kongelige hofleverandører. 

Efter gennembruddet i 1800-tallet fulgte mange år, hvor Winsor & Newton med stor fremgang fortsatte med at kombinere videnskab og kunst, blandt andet ved at udvikle penselserien, 7, og lancere populære gouachefarver. I 2015 opkøbte virksomheden Letraset ProMarker™ – som herefter blev til Winsor & Newton ProMarker™. 

W&N arbejdede på at udvikle de populære Promarkers yderligere, og i 2019 blev markerne relanceret. Promarker-familien blev udvidet med de nye Promarker Metallic og Promarker Neon. I 2020 kom så den nye, akvarelinspirerede serie, Promarker Watercolour.

En verden af markers, fuld af muligheder 

Promarkers findes i to forskellige varianter; en alkohol- og en vandbaseret. De alkoholbaserede markers er særligt udviklede til lag-på-lag projekter, da de ikke efterlader markerede overgange, men derimod giver uendelig mange farvekombinationer og effektfulde skygger. Det vandbaserede blæk er velegnet til at blande og frembringe nye nuancer, med eller uden tilsætning af vand. 

Promarkers findes i en bred farveskala, der giver dig større frihed til at skabe lige netop de farvenuancer, du ønsker. Hér kommer en oversigt over de forskellige Promarkers: 

Promarker er udstyret med to filtspidser, en tynd til detaljer og en bred til farvelægning. Denne marker er alkoholbaseret og betegnes som den ”originale” Promarker. 

Promarker Brush har to filtspidser; en bred, skråtskåret til farvelægning og en blød penselspids. Med Promarker Brush kan du opnå jævne farvefelter, uden skarpe overgange.

Promarker Brush Blender er egentlig bare en farveløs marker, der kan bruges til highlights eller til at blande farver med hinanden.  

Promarker Metallic og Promarker Neon har også to filtspidser; en tynd til detaljer og en bredere til større områder. Som navnene antyder, er farverne enten stærke neonfarver eller skinnende metallic. Begge serier består af vandbaseret blæk. 

Promarker Watercolour er det seneste skud på stammen og har ligeledes to filtspidser; en penselspids og en meget tynd spids til detaljer. Disse markers kan bruges som de er, eller sammen med vand for at opnå en spændende akvareleffekt. 

Se inspirationer med Promarker nedenfor, lavet af Karin Luttenberg, @paper_fuel.

Kreativ med Promarker

Når du har valgt de Promarkers, du har lyst til at arbejde med, kan du påbegynde dit projekt. Markerens brede farveskala og dens evne til både at kunne blandes og male lag-på-lag giver dig uanede muligheder. 

Dobbelt op
Med de dobbelte spidser; en bred og en smal, er det nemt at opnå de effekter, du ønsker. Prøv at male større områder med den brede penselspids og tegn derefter fine detaljer med den tynde spids.

Lag-på-lag med Promarker
Gå fra mørkt til lyst, skab blide overgange og fængslende effekter. Promarkers dobbelte spidser er udviklet til at skabe kreative og interessante farvedimensioner. Hvis du bruger Promarker Brush Blender, kan du viske de skarpe farveovergange ud.

Vælg et blødningsfrit papir
Eftersom Promarkers indeholder pigmentrigt og alkoholbaseret blæk, er det vigtigt at vælge det rette papir. Kig efter betegnelser som ”markerblok” og ”bleedproof”, når du leder efter en blok, så du ikke risikerer, at farverne bløder igennem til det næste papirark. For en sikkerheds skyld kan du altid vælge at lægge et beskyttende papirark imellem siderne, især når du i starten prøver dig frem, så du ved, hvor hårdt du skal trykke, for at opnå den ønskede farvenuance. Winsor & Newton’s blødningsfri markerblok er et godt eksempel på en velegnet blok.

Tegn en stribe
Med en Promarker i hånden kan du tegne og lave illustrationer ligesom, du vil. Tegneserier og japansk Manga er en kunstform, hvor man ofte bruger forskellige tuschpenne og markers. Hér kan du med fantasi og kreativitet forstærke karaktertræk, udtryk og begivenheder samtidig med at du fortæller en historie. Har du lyst til at tegne en stribe eller en tegneserie, kan du læse mere i vores guide hér.

Med Promarkers kan du arbejde i lag-på-lag og skabe uendelige farvekombinationer.
Se hele sortimentet >>