Kreatima besøger: Udstillingen Apokalyps på Göteborgs kunstmuseum

Skildringen af dommedag, ødelæggelse og livet derefter er et tilbagevendende tema i kunstverdenen såvel som i kunsthistorien. Det dramatiske fascinerer og forbløffer, og kan også fortolkes på uendeligt mange måder. Nogle fylder deres værker med mere bogstavelige ting som vulkanudbrud, krigsførelse og ond pludselig død. Andre vælger en mere subtil version, hvor det tager tid, før man som tilskuer forstår, at man er blevet placeret ved klippens afgrund.

Udstillingen Apokalys. Från yttersta domen till klimathot belyser, hvor relevant emnet er nu såvel som dengang. I den store og lånte samling genbesøger vi 500 års katastrofekunst. Her bevæger vi os fra de bibelske dommedagstanker til romantikkens voldsudbrud, og bevæger os derefter videre til nutidens bekymringer om smeltende gletsjere og futuristiske trusler som en AI-domineret verden. Ødelæggelse synes at have hjemsøgt menneskets sind gennem tiderne – at skildre dommedag synes (desværre) aldrig at gå af mode.

Blandt værkerne finder vi et væld af forskellige teknikker og medier – maleri, grafik, video og lydkunst. Fælles for alle værker er, at de sætter forholdet mellem mennesker, verden omkring os og fremtiden på spidsen. Det behøver dog ikke altid at være kulsort, da temaet har inspireret kunstnere til kreativitet og til at tænke i nye baner. Selvom ordet apokalypse (som egentlig betyder åbenbaring) forbindes med ødelæggelse, er der også fortolkninger, der belyser en verden og menneskehed, der på en "renset" måde rejser sig fra ruinerne.

I et rum diskuteres gudernes straf og dommedag, som den er afbildet i religiøse symboler. Udgangspunktet er dommedag, det vil sige den opdeling mellem himmel og helvede, der ville finde sted, efter at Kristus vendte tilbage til jorden. Vi ser spektakulære malerier, der viser både monstre og faldende engle. Kristendommen er tydeligt fremtrædende i motiverne, som med tiden ville blive mere og mere sekulariseret på grund af fremkomsten af alternative og spirituelle bevægelser.

Inde i dette rum kan vi se ældre grafiske ark, dateret til 1400-tallet til 1600-tallet. Disse opleves til tonerne af komponisten Anna von Hausswolds lysværk Depths, der bidrager til en mystisk stemning. Værket er skabt med udgangspunkt i teknikker som træsnit, kobberstik og radering. På dette tidspunkt var undergangen forbundet med historier fra Bibelen, græsk mytologi og memento mori- eller vanitas-motiver (symbolske temaer om døden). De sort-hvide blade viser for eksempel dødedans med djævelen og viser blandt andet timeglas, latinske udtryk og forskellige fortolkninger af helvede.

Men der er vel også virkelige katastrofer? I 1700-tallet blev ruinerne af byen Pompeji, der blev begravet i vulkanudbruddet i 79 e.Kr, opdaget, og i det sidste rum ser vi blandt andet romantiske (1800-tals) malerier af virkelige katastrofer, hvor værker, der afspejler Pompeji og Herculaneum, indgår.

I det rum, vi til sidst lander i, skildres også et mere moderne syn på katastrofer og apokalypse. Ud over rene malerier kan vi i dag se, at romantikkens dramatiske billedsprog har påvirket film, tv-serier og computerspil. Ruiner, dommedagskræfter og samfundets forandringer, hvor vi er nødt til at starte forfra. Men i romantikkens tid blev den lille mand primært sat op mod naturens kræfter. I dag kan nogle af de moderne værker fortælle os, at vi ser på det stik modsatte – det er mennesket, der er truslen mod naturen.

Udstillingen Apokalyps. Från yttersta domen till klimathot løber fra den 22. februar 2025 til den 18. januar 2026 på Göteborgs kunstmuseum.

Vil du besøge Göteborgs kunstmuseum eller læse mere om udstillingerne?
Følg linket her: https://goteborgskonstmuseum.se/