Fokus på kunstneren

Asger Oluf Jørgensen med kunstnernavnet Asger Jorn bliver født i 1914. Han vokser op i Silkeborg, hvor hans mor flytter til, med alle sine 6 børn, efter Jorns fars tidlige bortgang efter ulykke. Asger Jorn tager de første skridt ind i voksenlivet og uddannes på seminariet. Senere kommer han i lære hos kunstneren, Martin Kaalund Jørgensen. Det er nemlig i forbindelse med, at han står model for flere af Jørgensens oliemalerier under sin studietid, at Jorns interesse for malerkunsten vækkes. Efter et stykke tid forlader Jorn dog sin lærer, da han ikke deler dennes syn på kunsten og han slutter sig til en gruppe unge, skandinaviske kunstnere.

I 1936 kører Asger Jorn hele vejen til Paris på sin motorcykel. Hér ansøger han om at komme i lære hos den franske billedkunstner, Fernand Léger. Det siges, at målet med rejsen var at komme i lære hos Wassily Kandinsky, men eftersom kunstneren havde svært ved at få afsat sine billeder på dette tidspunkt, vælger Asger Jorn i stedet at søge ind hos Léger. Det er i løbet af denne periode hos Léger, at Jorn fravælger den figurative kunst og fokuserer på den abstrakte kunst.

Efter et par år i Paris, vender Jorn tilbage til Danmark, og bliver optaget på Det Kongelige Danske Kunstakademi i København.

COBRA og Situationisterne

I 1948 på Café Notre Dame i Paris sidder Asger Jorn, forfatteren Christian Dotremont og kunstneren Constant. Sammen grundlægger de COBRA-gruppen. Navnet er dannet af forbogstaverne i kunstnernes hjembyer: København (Copenhagen), Bruxelles (Brussels) og Amsterdam. Formålet med Cobra var at ”frigøre kunsten fra den vestlige kulturs normer og stilretninger”. Man opmuntrer til spontant maleri og henter inspiration i børnetegninger, eventyr, mytologi og primitiv kunst. I 1951 opløses Cobra efter fælles overenskomst. På det tidspunkt har flere andre kunstnere tilsluttet sig gruppen og mange af dem har opnået stor international anerkendelse. I dag lever gruppens idéer videre i samtidens kunstneriske udtryk.

Allerede som ung var Asger Jorn politisk interesseret. Han var kortvarigt medlem af Danmarks Kommunistiske Parti. Interessen for politik fortsætter gennem hele Jorns liv, og sammen med forfatteren og regissøren, Guy Debord, grundlægger han i 1957 den politiske/kunstneriske bevægelse Situationistisk Internationale. I folkemunde kendt som Situationisterne. Bevægelsen står for en radikal, uafhængig, venstreorienteret kritik af samfundet med henblik på at forandre folkets måde at betragte kunst, litteratur og livet generelt på. Situationisterne betragtes som en vigtig indflydelseskilde i 60’ernes venstreorienterede bølge. Asger Jorn vælger dog at forlade Situationisterne allerede i 1961, men fortsætter med at støtte bevægelsens grundtanke hele livet igennem.

Asger Jorns internationale gennembrud sker da hans billede, Brev til min søn, bliver udstillet ved Verdensudstillingen i Bruxelles i 1958. Men et af hans nok mest berømte værker, kommer først et par år senere. Kunstværket, Stalingrad, betragtes i dag som et af Danmarks største mesterværker. Asger Jorn ønsker hér at illustrere krigens meningsløshed og vise hvad krig egentlig indebærer, nemlig: en tragedie helt uden heltemod. Maleriet siges at være inspireret af historiske fortællinger af Jorns ven, Umberto Gambetta, der kæmpede for Italien under Slaget ved Stalingrad og derefter tilbragte flere år i en russisk fangelejr. Værket havde en anden ejer i en årrække, men i 1966 generhvervede Jorn det og i dag hænger maleriet på Silkeborg museum.

Asger Jorn er stærkt knyttet til sin hjemby, Silkeborg og vender blandt andet hjem i 1952, efter at være blevet ramt af tuberkulose. Silkeborg er også hjemsted for det museum, som Asger Jorn donerer og bidrager med over 5.500 værker til fra perioden 1953 til 1973. I dag rummer museet ikke blot Asger Jorns egne værker, men samlingen består også af værker fra andre COBRA-medlemmer samt andre kunstnere, der har inspireret Jorn, heriblandt hans læremester, Fernand Léger. I 2010 skifter museet navn til Museum Jorn.

Keramikkunst, Guggenheim og de sidste år

Opholdet i Danmark bliver kun kortvarigt, da Jorn allerede i 1953 rejser ud i Europa igen. Han tilbringer tid i Albisola i Italien, hvor han blandt andet arbejder med keramik. Jorn vender dog også tilbage til Paris.

Asger Jorn tilbringer den sidste tid i Århus, hvor han dør i 1973. Under sin livstid har Jorn skabt og produceret over 2.500 malerier, litografier, skulpturer og meget mere. Han har også nået at takke nej til Guggenheim-prisen med et meget direkte telegram til Guggenheim-fondens ordfører, Harry F. Guggenheim.

Han har ligeledes nået at udføre en række vægmalerier, blandt andet 9 store udsmykninger i Havana. Og selv børnehaver er blevet udsmykket med unikke malerier.

Der er meget mere at sige om Asger Jorn, for eksempel var han den første, der oversatte Franz Kafka til dansk og i løbet af sit liv nåede han også at skrive en række tekster og essays, rejse til Norge for at indsamle fotografier og illustrationer med det formål at skabe en samling nordisk kunst i bogform.

Trods sin store berømmelse, både i hjemlandet og internationalt, var Asger Jorn altid tro mod sig selv. Måske er det derfor, at vi betragter ham som en af vor tids fremmeste og mest indflydelsesrige kunstnere. Under hele sin levetid har Asger Jorn nemlig ikke blot lyst op gennem sin kunst, men også gennem sit store politiske engagement og efterladt en arv af innovation og oprørskhed til de kommende generationer.