Varekurv

Lige nu: Fri fragt over 100 kr! Gælder ikke hjemmelevering ved køb over 100 kr!
Byg en sejlbåd af affald

DIY

by Panduro

Byg en sejlbåd af affald

Skib ohøj! Vær kreativ og hav det sjovt med affald! En gammel plastflaske kan blive en sejlbåd til eventyr i søen, åen eller badekarret. Hvis du vil avancere som bådebygger, kan du også bruge et afskåret stykke plast til at lave en køl, som du limer fast på bådens underside. Tip! Læg nogle sten i bunden af båden, så kæntrer den ikke så let.

Byg en sejlbåd af affald

Sådan gør du

  • 1

    Vask en tom plastflaske, og lad den tørre. Skru proppen godt på, så båden ikke tager vand ind!

  • 2

    Skrog: Tegn linjer til at skære efter, og lav en åbning i flaskens overside. Lad et stykke stå tværs over midten af cockpittet, hvor masten skal sættes på senere. (Alternativt kan du lime et stykke fast i bunden af båden.)

  • 3

    Mast: Skær en rundstav til i passende højde i forhold til bådens størrelse. Tænk på, at en for høj mast og et for stort sejl kan få båden til at kæntre. Skær et kryds i tværstykket i cockpittet, stik masten igennem, og lim den fast i bunden af båden.

  • 4

    Segl: Dekorer et stykke hobbykarton med farvestrålende tape, klistermærker eller vandfast farve. Hobbykartonen tåler lidt vandsprøjt og kan også klare en kæntring, og den kan nemt skiftes ud ved behov. Klip en afrundet sejlform ud, som en spiler, og skær en lille, vandret rille i toppen.

  • 5

    Træk sejlet på masten, og lim det fast ca. 3 cm nede på masten. Bøj den nederste del af sejlet ind, og tryk det fast mod bådens ræling. Lav en vimpel til masten af et stykke tape, som du sætter fast om rundstaven. Klip et hak i enden af vimplen, så den får to spidser.

  • 6

    Døb din båd, og stævn ud på vandet.