Fokus på kunstneren: Anders Zorn

Det akvarellerne og de klassiske nøgenmalerier, som for eksempel Naket i det fria, som de fleste af os forbinder med kunstneren Anders Zorn. Hans skildringer af naturen, det bølgende, næsten skinnende vand og den menneskelige krops fremtrædende rolle er det, der har gjort Zorn til en af Sveriges største og mest betydningsfulde kunstnere.

Men, lad os spole tiden tilbage.

En kunstner bliver til

Anders Zorn blev født den 18. februar 1860 i Mora som resultatet af en sommerromance mellem Grudd Anna Andersdotter og den tyske brygmester, Leonard Zorn. Som barn voksede Zorn op med sin mor og sine morforældre i Yvraden udenfor Mora. Han mødte aldrig sin far, men denne efterlod sig en arv, der gav Anders Zorn mulighed for at studere videre. 

I 1875 blev Anders Zorn optaget på Kunstakademiet i Stockholm. Planen var, at han skulle blive skulptør og han påbegyndte sin kunstneriske løbebane med at arbejde i træ. Snart blev dog andre interesser vakt til live og en ny forelskelse blomstrede op; kærligheden til malerkunsten.

I 1880 blev hans akvarel I sorg præsenteret ved en udstilling. Værket vakte stor begejstring i kunstnerkredse og opmærksomheden blev rettet mod Zorns store talent for detaljerede og fængslende portrætter. Det førte til, at han blev hyret til en række opgaver for velstående, svenske familier.

Portrætmaleriet var den røde tråd gennem Anders Zorns liv. Dronning Sophia, Oscar II, Bruno Liljefors og August Strindberg er blandt de store svenskere, der blev portrætteret af Anders Zorn. Det var ligeledes under en portrætteringsopgave, at han mødte sin blivende hustru, Emma Lamm. Zorn skulle portrættere Emmas nevø, Nils. Forelskelsen mellem Anders Zorn og Emma resulterede i en fire år lang, hemmelig forlovelse, før parret giftede sig.

Zorn skabte sig et navn i Europa og USA

Da Anders Zorn giftede sig med Emma, havde han været i både Spanien og London i et forsøg på at skabe sig et navn. I Madrid malede han det berømte værk Kärleksnymf, og i London vandt hans portrætmalerier stor anerkendelse. Men hans internationale rejse endte ikke dér. I en periode bosatte parret Zorn sig i Paris. Hér boede de i 8 år, men rejste ofte hjem til Sverige.

Det var i løbet af årene i Paris, at Zorn virkelig udviklede sit akvarelmaleri og skabte værker, der gjorde ham stor på den internationale kunstscene. Under verdensudstillingen i Paris i 1889, blev Zorn tildelt den franske fortjenesteorden, Æreslegionen.

Anders Zorn rejste også til USA i perioder. Hér malede han adskillige portrætter, og hans amerikanske kunder var alt fra bankierer og samfundsspidser til politikere og præsidenter. Men selv om det er portrættet af den amerikanske præsident, Grover Cleveland, Anders Zorn fik mest anerkendelse for, var det portrættet af en anden amerikansk præsident, nemlig Theodore Roosevelt, der tiltrak sig mest opmærksomhed.

Portrættet blev nemlig til ved den raderingsteknik, der endte med at blive kendetegnende for Zorn. Med inspiration fra Rembrandt arbejdede og udviklede Zorn en mesterlig raderingsteknik, hvor han opbyggede portrættet med en hurtig og letflydende stregføring.

I løbet af sin livstid udførte Anders Zorn ca. 290 raderinger som portrætter, nøgenstudier og genrestudier.

Zorngården, hjemegnen og menneskekroppen

Efter 8 år i Paris valgte parret Zorn at flytte tilbage til Sverige for at bosætte sig på det, der senere vil blive kendt som Zorngården. Hér voksede Zorns interesse for hjemegnen og hans kærlighed til landskabet ses tydeligt i de værker, han malede ved hjemkomsten, som Vallkulla og Midnatt.

Også de så velkendte nøgenstudier, kom til at spille en større rolle i Anders Zorns kunstneriske repertoire. Nøgenhed og landskaber blev ofte kædet sammen i vellykkede visioner om at skabe harmoni mellem mennesket og naturen.

Det er måske først og fremmest disse kunstværker med kroppe og landskaber i harmoni, der dengang blev og stadig bliver værdsat. Men for Anders Zorn var det selve egnen, almuen, de ældgamle traditioner og hans værk Midsommardans, der fik hans kunstnerhjerte til at banke.

Ved hans død i 1920, var det Anders Zorns hustru Emma, der videreførte hans arv. Efter Emmas død 1942 blev Zorngården omdannet til et museum.

Men før det skete, bør en anden kort historie fortælles.

En kunstner træder ind i en butik i Stockholm…

Året var 1914 og første verdenskrig var uundgåelig i Europa. Anders Zorn trådte ind i Kreatima-butikken (dengang hed den Beckers) og bestillingen lød på pensler. Hvem, der siger hvad, præcis hvilke varer, der leveres og hvor lang tid, det tager – er noget, vi kun kan gisne om. Måske berettede Anders Zorn om sine rejser, fortalte en anekdote, eller måske blev der kun sagt det allermest nødvendige.

Hvad vi derimod med sikkerhed ved, er, at besøget mundede ud i en faktura baseret på en aftale mellem kunstneren og ekspedienten – og at denne blev gemt i over 100 år.