Kunstneren i fokus: Emma Moring

Millimetertynde linjer med nådesløs tusch. Emma Morings detaljerede illustrationer er skabt med så stor præcision, at man hellere end gerne læner sig tættere på for at se, hvordan det egentlig er lavet. I foråret 2025 modtog hun et af Kreatimas stipendier, og hun opsummerer selv sin kunstneriske stil enkelt med ordene linjer, form og lys.

Emma arbejder hovedsageligt med fineliners, helst fra Sakura Pigma Micron og på papir fra Hahnemühle Bristol. Hun vælger teknikker som skravering, som hun lejlighedsvis kombinerer med krydsskravering (såkaldt crosshatching). Generelt forsøger hun at være konservativ med de retninger, hun tegner linjer til og fra. Hun holder sig som regel til fire retninger: lodret, vandret og 45 graders vinkler i hver retning.

Tegning har altid været en del af Emmas liv, men hendes beslutning om at tage fat på professionelle tegninger var, tro det eller ej, ikke altid en given ting. På trods af mange tegnestunder i hendes barndom, faldt tegningerne til sidst i baggrunden, da hun tænkte, at "andre sikkert var bedre (end hende)". I stedet faldt hendes interesse på fotografering og film. I teenageårene fandt hun dog tilbage til tegningen, dengang i form af moderne digitale illustrationer. Hun uddannede sig i det grundlæggende inden for illustration – noget hun ser som meget nyttigt både i digital skabelse og traditionelt på papir.

Et par år senere købte hun ved et uheld et sæt tynde fineliners for at "(lave) hurtige skitser på ferien i sommerhuset". Dengang anede hun ikke, at dette ville være starten på en personlig og kreativ kunstnerisk udfoldelse. Med tiden udviklede hun både teknik og finesse. Hun var simpelthen faldet ned i et såkaldt "pen and ink*"-hul – hvor hun (heldigvis) stadig sidder fast i dag.

"En smuk by, med både gammelt og nyt, omgivet af vand. Kan det blive bedre?"
– Emma om sit yndlingsmotiv: Stockholm.

En illustration ser dagens lys

I Emmas illustrationer kan man se realistiske silhuetter og miljøer fra hendes hjemby Stockholm. Fotografering er en stor interesse og hobby, og hendes egne fotografier er ofte grundlaget for de resultater, det munder ud i. Fra sine fotosessioner har hun også fundet sin kærlighed til sort-hvid – hvis man formår at holde det enkelt, kan det også være yderst effektivt.

Udgangspunktet er ofte blot et fotografi, helst taget selv, nyt eller gammelt. Motivet skal indeholde spændende former, skygger og kontraster. Derefter opdeler hun fotografiet i forskellige betegnelser (4-5 stykker) for at "forenkle" den scene, hun arbejder med. Det er vigtigt altid at huske, at jo flere lag af linjer, desto mørkere bliver resultatet.

Emma skitserer som regel sit motiv på et stykke papir med en blyant. Skitsen bliver som regel et godt fundament, der gradvist bliver mere og mere detaljeret. Så tager hun finelinerne frem og begynder det møjsommelige arbejde med at udfylde linjerne. Hendes råd er at starte med forgrunden og så arbejde sig tilbage i billedet, men hun tilføjer også, at hun "ikke altid følger sit eget råd".

Hun beskriver, hvordan hun kan lide det puslespil, der opstår ved at male mimetisk (imiterende. Hun vender og drejer, hvordan hun kan skildre og levendegøre sit værk – selvom hun har valgt, hvad hun kalder et ret restriktivt medie. Blandt hendes største inspirationskilder nævner hun Franklin Booth som "den uopnåelige mester", samt tegnere som Bernie Wrightson og raderinger lavet af Gustave Doré.

"Det tager alt sammen tid, og der kan gå uger mellem tegnesessionerne. Men de bliver altid færdige til sidst" – Emmas proces fra start til slut.

På nogle måder mener hun, at det, hun laver, er det stik modsatte af, hvad der er populært. I dag skal tingene gå hurtigt, være farverige og helst lidt abstrakte. Men Emma er også nået frem til, at tegning er noget, hun gør, fordi hun vil, og når der er tid og lyst. Alt andet er bare "en sjov bonus".

Parallelt med at tegne parallelle linjer uddanner Emma sig til at blive lærer i billed- og mediefag samt engelsk. Hun også bevæget sig lidt uden for sin "comfort zone" og prøver at male med akryl. Hun beskriver det som en "dejlig pause" fra den sædvanlige tegning, og på den måde kan hun lege med farver og former på en friere måde.

Ud over at bevæge sig uden for sin comfort zone med hensyn til medier, træder hun også uden for det sikre kort. Lige nu arbejder hun på et værk, der forestiller hyggelige Nyhavn i København. Hun fik idéen under en fotorejse i 2023, og nu føler hun, at hun er klar til at udfordre sig selv ordentligt. Illustrationen er i størrelse A2 og vil derfor være hendes største værk til dato.

"Prøv det, og leg!"
– Et af Emmas råd til alle, der vil begynde at skabe

Vil du se mere af Emmas detaljerede kunst? Besøg hendes Instagram (@e.moring_art) eller på dette link.

* "Pen and ink" er en engelsk samlebetegnelse for kunst skabt med tynde penne og/eller blæk. Værkerne kendetegnes ved deres stærke og sort-hvide kontrast, da de hovedsageligt er malet med sorte toner på hvidt papir. Takket være kontrasterne kan kunstneren bruge dette til at skabe dybde, illusioner og skygger. Der findes mange teknikker inden for dette område, såsom skravering (tynde linjer), krydsskravering (krydsede linjer), stipling (prikker) og frie/tilfældige linjer.