Interviews & reportager
20 aug 2026
20 aug 2026
Tags: Kunstnere, Interviews
Et kærlighedsbrev til katte! Disse firbenede kæledyr med stor personlighed har gennem kunsthistorien inspireret utallige kunstnere. Nogle valgte at male kattene, som de er (hvis de da kunne sidde stille!), mens andre blev fascineret af de metaforer, som det nuttede rovdyr udstrålede. Vi dykker ned i kattenes kreative kunstverden.
Kunst med klør! Der er kun få kæledyr, der har en så egenrådig charme som katten. Derfor er de også gennem alle tider blevet afbildet på alle mulige måder. Kunstnere som Andy Warhol, Pablo Picasso og Salvador Dalí omgav sig alle gerne med katte – store som små. De påvirkede værkerne, der blev til, og blev dermed en naturlig del af det kreative miljø.
Måske var det netop kattens uforudsigelighed, der gjorde motivet ekstra spændende? Det har næppe været let at få katten til at sidde stille i flere timer – medmindre den sov selvfølgelig. Der er sikkert også blevet væltet en malerbøtte eller to undervejs, men det var sikkert det hele værd for at have en så sød ven i nærheden – fuld af glæde og med en dejlig blød pels.
Ud over at være med i (eller ligefrem overtage!) atelieret er der katte, som også har sat deres poteaftryk i selve værkerne. Her kommer nogle skønne katte, der er blevet foreviget i kunsthistorien.
Den britiske kunstner Louis Wain malede næsten udelukkende katte i et væld af stilarter og former. Ofte havde de menneskelige træk såsom at gå på to ben, dyrke en eller anden form for sport eller spille på et instrument. Hans "Catland" var en direkte modreaktion mod en stiv victoriansk tid, som i stedet blev blødt op af nuttede katte i hans drømmes eventyrverden.
Wain selv havde et hårdt liv, hvor han både kæmpede med økonomien og med en alvorligt syg hustru. Hans liv var også præget af psykiske lidelser, nærmere bestemt skizofreni, som siges at have haft indflydelse på hans senere værker. Disse værker havde en mere skæv, psykedelisk stil, men afspejlede alligevel det, der stod hans hjerte nærmest – kattene.
En, der gik fra hunde til katte, er den hollandske kunstner Henriëtte Ronner-Knip. Hun kom fra en kunstnerfamilie og lærte direkte af sin far. Ligesom sin far malede hun i starten landskaber og mindre dyr, som hun så i sin nærhed, såsom kaniner og duer. Som voksen fandt hun inspiration hos hundemaleren Joseph Stevens, og hendes talent gav hende endda den ære at få lov til at portrættere den belgiske dronnings hund.
Men det var kattene, der skulle gøre hende allermest berømt. I 1870 begyndte hun at male langhårede katte på en helt unik og realistisk måde. I denne periode var katte begyndt at vinde indpas som selskabsdyr blandt de velhavende kredse, hvilket gjorde denne tendens særligt populær. Helt op til hun var 90 år sad Henriette i sin have og brugte time efter time på at male både sine egne og andres katte samt deres killinger.
Pablo Picasso er en af kunsthistoriens absolut største kunstnere. Men vidste du, at hans hjerte bankede lidt hurtigere, når det gjaldt katte? Dette kattemaleri er fremstillet ved hjælp af ætseteknikken akvatint, som også kaldes akvatintlavyr. Picasso eksperimenterede meget med trykteknikker og revolutionerede blandt andet ved at blande forskellige teknikker i det samme værk og ved at skabe komplekse malerier ved ikke altid at tørre trykpladen af på samme måde. På den måde blev værkerne markant forskellige.
Et andet værk er "Cat Catching a Bird", som Picasso malede i 1939. Her ser vi en kat med et bytte i munden – en fugl, der kæmper imod. Motivet kan tolkes som en naturlig del af naturens gang, men det har faktisk en dybere betydning end som så. Året 1939 blev overskygget både af Anden Verdenskrig og af, at Picassos mor gik bort. Picasso var ikke selv interesseret i at male krigsbilleder, men snarere i at skabe stærke metaforer ud fra sine følelser for sin samtid. Så i virkeligheden kan man aflæse rædsel i kattens blik, de mørke farver, det åbne sår og den desperate fugls kamp.
Hollænderen Sal Meijer er en usleben diamant, der først og fremmest malede to ting: Amsterdams kanaler og katte. Men før han fik chancen for at gribe en pensel, pegede karrieren i en helt anden retning – mod diamanter. Meijer voksede op i en familie, der netop havde specialiseret sig i forædling af diamanter, og hvor han selv som 13-årig begyndte at hjælpe til med slibningen. På trods af funklende ædelstene var det en økonomisk krævende branche, og Meijer blev mere og mere draget af ønsket om at male.
Selvom han ikke havde nogen formel kunstnerisk uddannelse og havde en enkel, ret realistisk stil, gav det ham dog ikke særlig mange pluspoint hos den kunstneriske elite. Meijer var både tilbageholdende og ydmyg i forhold til sine værker og sit talent, og det var sandsynligvis årsagen til, at der gik så lang tid, før han blev opdaget. De katte, han malede, skildrede hverdagens katteeventyr og så ud, præcis som katte faktisk ser ud. Det blev måske dengang betragtet som lidt for simpelt, men i dag sætter trofaste katteelskere pris på den realistiske og ret fredfyldte stil.
Et af de absolut mest kendte malerier med kattemotiv er Le Chat Noir (= den sorte kat). Med den egentlige fulde titel "La Tournée du Chat Noir de Rodolphe Salis" har plakaten til formål at reklamere for underholdningsstedet Le Chat Noir i Montmartre, Paris. Dette bohemeagtige underholdningspalads blev drevet af netop Rodolphe Salis og anses for at være verdens første moderne kabaret.
I 1896 blev kunstneren Théophile-Alexandre Steinlein hyret til at udarbejde en fængende plakat, der virkelig skulle gå over i historien. Steinlein, der egentlig var født i Schweiz, boede nu selv i det kreative Montmartre, hvor han gerne skabte kunst med socialistiske påvirkninger, der styrkede arbejderklassens rettigheder. Han tegnede, malede og skulpturerede med glæde især katte i forskellige former og skrev sig ind i historien som en markant indflydelse inden for Art Nouveau. Derudover gik han ofte selv rundt i kvarteret og fodrede hjemløse katte.
At en sort kat både indgik i navnet og var afbilledet, var ikke nogen tilfældighed. Sorte katte repræsenterede de katte, der strejfede rundt i området – især om natten. På den måde lykkedes det Steinlen med sit værk at indfange både elegance og mystik – og samtidig skabe et symbol på, hvor spændende den franske underholdningsscene var i slutningen af 1800-tallet.
Vil du se endnu mere kattekunst? Hvis du kommer forbi Amsterdam, anbefaler vi et besøg på Kattenkabinet – et museum, der udelukkende er dedikeret til kattekunst. Museet er en privat kunstsamling, der tilhører katteentusiasten Bob Meijer. Her smelter interessant historie sammen med skulpturer, reklameskilte, oliemalerier og meget mere – alt sammen med forskellige fortolkninger af netop katte.
Læs mere her: https://kattenkabinet.nl/