Varekurv

Teknikker & guides

03 jan 2023

Alt det du vil vide om akrylmaling

De farvestærke akrylfarver har længe været en storfavorit blandt såvel professionelle kunstmalere som mindre øvede. De vandopløselige og smidige farver har længe fascineret kunstmalere i hele verden, eftersom de inspirerer til mange, spændende variations- og kombinationsmuligheder. Og hvis du ikke er tilfreds med resultatet, kan du bare male det hele over.

Jeg vil gerne male med akrylfarver – hvordan kommer jeg i gang?

Når du skal male med akrylfarver, skal du først og fremmest have en idé. Hvad vil du male? og hvilke farvenuancer vil du fremhæve? Vil du male et portræt, et landskab eller måske et abstrakt motiv? Akrylfarver er taknemmelige at arbejde med, især hvis du vil male lag-på-lag. I modsætning til for eksempel de tyndtflydende akvarelfarver, er akrylfarver pigmentrige og farvestærke. De cremede farver er perfekte til iøjnefaldende malerier.

Hvilket tilbehør, har jeg brug for? 

Malerlærred: Akrylfarver dækker godt på mange, forskellige underlag. Farverne binder på materialer som sten, papir og forskellige slags karton. Men de fleste vælger nu at male på et malerlærred – et opspændt lærred. I vores sortiment finder du mange lærreder i forskellige størrelser til alle dine akrylmalerier. Det er en god idé at købe flere lærreder ad gangen – når man først er kommet godt i gang med at male, er det nemlig svært at stoppe igen.

Pensler: Det er altid en god idé at have pensler i forskellige størrelser og varierende hårdhed. Vil du male større, abstrakte malerier, eller måske små, detaljerede figurer? Uanset hvad du vil male, er det smart at starte med et sæt med forskellige pensler, så du nemt kan prøve dig frem og afgøre, hvilke pensler du bedst kan lide at arbejde med. Er du nybegynder, kan du sagtens vælge at starte med billigere pensler, som du senere kan udskifte med mere avancerede varianter. 

Materialer til skitser: Hvad vil du male? Har du en færdig plan, eller vil du hellere male frit og abstrakt? Hvis du ønsker at strukturere dit maleri, før du går i gang, kan det være en god idé at starte med blyanter og viskelæder. Med blyanterne kan du tegne en skitse til dit maleri. Den pigmentrige akrylfarve dækker let dine blyantsstreger. 

Andre vigtige værktøjer: Brug en palet til at blande dine smukke akrylfarver til nye og spændende farvenuancer på. Du kan enten bruge en klassisk træpalet, eller vælge paletter med små fordybninger til de forskellige farver. En paletkniv er god til at blande farverne med og perfekt til at skabe effekter eller ”spartle” med på dit billede. Se "spartle" inspration hér.

Det er en god idé at have et glas vand eller en vandhane i nærheden til at skylle dine pensler. Undgå at lade pensler med akrylfarve på ligge for længe; den hurtigtørrende farve kan ødelægge penslerne, når den har tørret. Penslerne må aldrig stilles eller opbevares med børsterne nedad (hverken når de skylles eller når de skal opbevares), så risikerer du, at penselbørsterne bøjer eller knækker. 

Hér kan du læse mere om, hvordan du bedst rengør dine pensler.

 

At vælge farver

Der findes et bredt udvalg af akrylfarver i kunstner- og studiekvalitet i vores kunstnersortiment. Men, hvad er forskellen?

Studiekvalitet er den almindelige betegnelse for de farver, der passer til den, der er i gang med at udvikle sine kunstneriske færdigheder. Hér finder du en række farvestærke akrylfarver til overkommelige priser, der giver flotte resultater. 

Kunstnerkvalitet er den kategori, der passer til mere avancerede malere. Prisniveauet er som regel lidt højere og farverne er af bedste kvalitet med et højt pigmentindhold.  

 

Udvalgte akrylfarvefavoritter i sortimentet: 

Amsterdam Acrylics, Royal Talens: Med akrylfarver fra Amsterdam kan du arbejde med farver af høj studiekvalitet. De lysægte og næsten helt lugtfri farver findes i et utal af farvenuancer og de er utrolig fleksible. Farvernes tørretid er ca. ½ time for tynde farvelag. 

Heavy Body Acrylic Colors, Golden: Dette er akrylfarver af høj kunstnerkvalitet med en skøn blød og smidig konsistens. Farverne er pigmentrige, lysægte og så bevarer de deres stærke intensitet når de er tørre. Tørretiden er ca. 10-30 minutter.  

Van Gogh Acrylic Colour, Royal Talens: De pigmentrige akrylfarver fra van Gogh opfylder de strenge nederlandske kvalitetskrav. Farvernes konsistens er exceptionelt cremet og intensiv, hvilket betyder, at penselstrøgene forbliver synlige. Farverne har desuden en høj lysægthed, så dine malerier ikke blegner med tiden.

Du kan se alle vores akrylfarver hér.

Udvalgte favoritter
heart

Panduro Acrylic akrylfarve, matt 100 ml – Titanium white

 
Member Treat
49.95 39.96
heart

Liquitex Professional Acrylic Ink 30 ml – Titanium white 432

 
79.95
heart

Winsor & Newton Galeria akrylfarve 500 ml Prussian Blue Hue 541

 
119.95
heart

Winsor & Newton Galeria akrylfarve 120 ml Titanium White 644

 
59.95
heart

Amsterdam Acrylic akrylfarve 120 ml Titanium White 105

 
59.95
heart

Amsterdam Acrylic akrylfarve 120 ml Azo Yellow Deep 270

 
59.95
heart

Amsterdam Acrylic akrylfarve 500 ml Titanium White 105

 
119.95
heart

Panduro Acrylic akrylfarve, matt 100 ml – Titanium buff light

 
Member Treat
49.95 39.96
heart

Kunstnerkit – akvarelmaling

 
399.00 349.00
heart

Amsterdam Acrylics General Selection Set - 36 x 20 ml

 
599.00
heart

Amsterdam Acrylics Grey Set - 12 x 20 ml

 
179.95
heart

Amsterdam Acrylics Pastel Set - 12 x 20 ml

 
179.95

Vælg den teknik, der passer dig – og kast dig ud i det!

Når du har valgt farver, lærred, pensler og andet tilbehør, kan du gå i gang med dit projekt. Du kan vælge at male med akrylfarverne som de er, eller prøve forskellige, spændende teknikker for at opnå dybde og effekter. 

Bland farverne op i vand: De cremede akrylfarvers konsistens kan måske føles lidt tykflydende i forhold til det, du vil male. Farverne kan sagtens fortyndes med lidt vand. Prøv dig frem, så du finder ud af, hvilken mængde vand, der passer bedst til netop dit maleri. Husk også at jo større mængde vand du tilfører, desto mere fleksibel bør din pensel være, så du kan arbejde med bløde og fejende bevægelser.

Bland spændende elementer til 3D-effekter: Hvis du ønsker at arbejde med flere dimensioner, kan du tilføre dit akrylprojekt endnu mere kreativitet. Prøv for eksempel at brodere et par sting på dit lærred, eller byg dit billede op i flere lag med Modeling Paste. Eftersom akrylfarverne binder på de fleste underlag og materialer, er det kun din fantasi, der sætter grænser. 

Acrylic Pouring: Acrylic Pouring eller Fluid Pouring, som det også kaldes, er en spændende akrylfarveteknik, der går ud på, at man hælder flere forskellige akrylfarver ud på lærredet for derved at opnå abstrakte farvekombinationer og -mønstre. Resultatet bliver et helt unikt maleri, som, afhængig af farvevalget, kan minde om et hav i oprør eller en farvestrålende galakse. For at opnå den rette konsistens, kan det være nødvendigt at blande de vandbaserede akrylfarver med malemedier som for eksempel Liquitex pouring medium, der gør farverne mere letflydende. Så kan du bare prøve dig frem og se, hvilke fantastiske farvekombinationer, du kan skabe. 

Held og lykke med dine akrylmalerier!