Kunstneren i fokus: Banksy

Få kunstnere er så mystiske som guerillakunstneren Banksy. Hans ofte enkle værker er provokerende med en seriøs undertone, der også er blandet med en portion humor. Her beskriver vi, hvad vi ved om vejen fra de kritiske stencils, der blev fundet mange offentlige steder, til at blive nomineret til en Oscar og om det øjeblik, hvor hans millionværk blev fuldstændig ødelagt lige foran den nye køber.

Du er sikkert stødt på nogle af kunstneren og aktivisten Banksys mange effektfulde malerier. Hans teknikker involverer spraymaling (graffiti) gennem stencils, ofte i sort/hvid, nogle gange med rød accent. Motiverne er kraftfulde, han blander gerne humor med en kritisk undertone, hvor man blandt andet kan aflæse toner af antikrig og antikapitalisme. De figurer, der males, er ofte militær, politi, rotter, soldater, aber, ældre mennesker og børn.

Men hvem ER Banksy egentlig? Der er overraskende få fakta om netop Banksy, da kunstneren selv har valgt at forblive anonym og gå under pseudonymet Banksy. Nogle af de ting, vi faktisk ved, er, at det er en britisk mand, født i 1970'erne, som oprindeligt startede med street art og graffiti. Selv mener han, at anonymiteten og mystikken omkring hans persona kun øger det "buzz", der findes i kunstverdenen, og får flere til at interessere sig for det han har at sige og det han skaber.

I løbet af 90'erne spredte hans kunst sig rundt i de engelske byer Bristol og London, hvor hans store vægmaleri "The Mild Mild West" blev et af de første rent samfundskritiske værker. Her ser man en bamse kaste en molotovcocktail mod tre politifolk, og det blev senere til en "typisk" Banksy – kunst baseret på absurde situationer med en alvorlig undertone og en slags kritik af verden, som den ser ud i dag. Siden da er Banksys stencils og malerier dukket op på udstillinger – men som regel på intetanende vægge og mure rundt om i større byer.

Efter mange år med graffitimaleri holdt Banksy sin allerførste kunstudstilling i London i 2001. Det var en enkel udstilling, som lokkede ca. 500 besøgende til. Så kom gennembruddet i 2003 med "Turf War", hvor nysgerrige blandt andet kunne se det monarki-kritiske pop art-værk "Monkey Queen" i form af Dronning Elizabeth II malet som en chimpanse foran det britiske flag. Hjemmesiden "Banksy explained" forklarer, at Banksy mente, at Storbritannien er "styret af aber".

I årene efter skabte Banksy sig et navn som noget af en spøgefugl. Han kom blandt andet ind på kunstmuseet Tate Britain og placerede sit eget kritiske kunstværk ved siden af andre malerier. Det gentog han i 2004, da han gik ind på Louvre i Paris for ganske enkelt at hænge en version af Leonardo da Vincis "Mona Lisa" op, hvor hendes ansigt dog i Banksys version var blevet erstattet med en stor smiley. Hans guerillaaktioner blev derefter gentaget på flere kendte museer, som ofte var lang tid om at opdage de vellavede og absurde motiver blandt de mange andre kunstværker.

Via dokumentaren "Exit through the gift shop", som han selv instruerede, fik han også udtrykt sin kritiske røst gennem et andet medie - film. Dokumentaren, eller en "mockumentary" som nogle kalder den, blev rost verden over og blev endda nomineret til en Oscar for bedste dokumentarfilm. Hans film vandt dog ikke den prestigefyldte pris, så tabet resulterede naturligvis i et gademaleri, hvor man kunne se en trist lille pige holde en Oscar-statuette.

Banksys mange kreative og provokerende værker

Der synes altid at være et budskab i Banksys mange kreationer. Mange vil genkende de forskellige versioner af "Balloon Girl", hvor en lille pige rækker ud efter en hjerteformet ballon, der flyver væk. Et andet er "Flower Thrower", hvor den maskerede aktivist får byttet sit potentielle våben ud med en buket blomster. Et tredje er stencilen "Kissing Coppers", hvor man ser to politimænd kysse – et værk, der var strategisk placeret i Brighton, en by, der ofte omtales som "LGBTQ+ hovedstaden" i Storbritannien.

Banksy har også "genmalet" forskellige berømte værker og tilføjer derved sin egen kritiske undertone. Han har blandt andet fortolket Claude Monets "Åkander" ved at male trafikkegler og indkøbsvogne, der flyder i den smukke dam. Man mener at dette udtrykker hans ret til at kritisere forurening, overforbrug og kapitalisme. Han kalder, lidt humoristisk, værket for "Show Me the Monet".

Et omtalt Banksy-værk er en version af "Balloon Girl", der blev solgt i 2018 for 1 million pund hos auktionshuset Sothebys i London. Det kontroversielle var egentlig ikke selve maleriet, men det der skete, da hammerslaget faldt, og maleriet dermed skulle skifte ejer. Værket gled ned gennem en makuleringsmaskine og blev dermed delvist ødelagt. Presseomtalen efter denne "prank" var verdensomspændende, og værdien af værket siges at være steget til mindst det dobbelte. Maleriets nye navn blev derefter "Love is in the bin", og det blev solgt i 2021 for omkring 18 millioner pund. Banksy sagde selv, at tanken var, at hele værket skulle makuleres, med begrundelsen: "At ødelægge noget er også et kreativt indfald".

Banksy har stadig travlt med at skabe kunst, og hvem ved, hvilken væg der næste gang får besøg af hans sprayflaske. I mange tilfælde bliver hans værker malet over og renset væk, men på en eller anden måde ser Banksy stadig ud til at få det sidste ord. Selvom vi måske aldrig finder ud af, hvem Banksy egentlig er – eller om der er tale om et helt kollektiv som rygterne siger – er sagen den, at Banksy har sat et væsentligt og vigtigt præg på moderne kunsthistorie.

Vil du se mere af Banksys kunst? Besøg den officielle instagram-konto @Banksy.